oktober 31, 2020

Vigtige personer i Løvfaldets Freehold

NPCere:

Wilhelmina:

Tidsløs, rank og med en stor retfærdighedssans våger hun over Løvfaldet. Ingen ved præcist hvor gammel Wilhelmina er eller hvordan hun kom til Løvfaldet, men som ejeren af jorden som Løvfaldet ligger på har hun været der så længe nogen kan huske. Hun er et kendt ansigt selvom årstiderne og Changelings kommer og går.

Rygter vil vide at hun er udnævnt som Beskytter over stedet, af en af de første regenter. Opgaven med at opretholde freden i Freeholdet, er noget hun tager meget seriøst. Og hvad der er helt sikkert er, at hun altid er den man kan lufte sine bekymringer til, specielt hvis det drejer sig om en udefrakommende trussel. Wilhelmina har i tidernes løb omdannet Løvfaldet til noget af en selvforsynende bunker, for at beskytte mod de Røde Kommunister, de Sande og andre der vil hendes ”børn” det ondt. Nogle kalder hende paranoid, hun betegner sig selv som lavpraktisk og realist. Lige meget hvad er hun altid frisk på at fortælle en god historie om dengang da…

Wilhelmina er kendt som den som tager kampen op for de Changelings de andre helst så udelukket fra fællesskabet. Selvom hun er en del af Vinterhoffet forsøger hun så vidt muligt at behandle alle ens. Hun ved hvem alle Freeholdets medlemmer er og viser tydelig bekymring for dem hvis de kommer på afveje. Der er altid en seng klar hos Wilhelmina, hvis man har brug for det.  

Du vil som spiller kunne få udstukket en relation med Wilhelmina eller selv bede om en relation, der efterfølgende skal godkendes af arrangørerne.

Ernest Skougaard -Tidligere regent af Efterårshoffet.

Ernest var som stilheden før efterårsstormen. Med hans pjuskede fjer øjenbryn, næb agtige næse og hans alt for store og deforme camouflage jagtjakke, der holdt hans mange fjer på ryg og arme i sikkerhed, var han ikke til at tage fejl af. Det var tydeligt for alle at han elskede naturen og friheden. Han vandrede meget, og gik på jagt. Og ofte forsvandt han i flere uger af gangen, men han vendte altid tilbage.
Han snakkede med alle om hans frygtelige tid i Arcadia, hvor hans som hornugle havde været fanget i et bur. Derfor gik han meget ind for frihed, og frihed under ansvar når det gjaldt hoffet. Han var frygtløs, i hvert fald hvis man spørger mange. Og han havde en tendens til at holde ufarligt skarpt øje med alt og alle, og vidste ofte hvad der skete før folk selv opfattede det. En venlig mand, som mange kunne lide, men som man helt sikkert ikke ville stå i vejen for.
Han havde været regent i 7 år, og i slut september 1987, tog han på goblin marked, og efter en uge hvor ingen havde set ham, begyndte der at gro en krone på Enkefruens hoved.
Alle troede han måske var kommet tilbage og bare var forsvundet ud i naturen, som så mange gange før, men i det øjeblik gik det op for hoffet at der måske var sket ham noget. Der blev sendt ekspeditioner ind i hækken, og på et senere goblin marked, men der var ingen spor af Ernest. Efterårs hoffet står stadig tilbage med mange spørgsmål om hvad der er sket deres tidligere regent.

Fader Daniel Andersen – tidligere regent for Vinterhoffet.

Fader Andersen var en rank, kølig og nobel mand. Med hans rolige ydre, sirligt tilbageredte grå hår og ærbødige erhverv som præst, fungerede han som lige dele sjælesørger og regent i næsten 15 år.
Han var aldrig bleg for at fortælle om de mange nætter han havde tilbragt i Arcadia og det mørke der altid havde omgivet ham. Eller om den forskruede form for kærlighed han havde følt for sin Keeper, der ude i den mondæne verden var erstattet med en sand kærlighed til Gud. Han talte ofte om hvordan samtaler med netop Herren havde lært ham at sorgen også kunne være helbredende. For mange af Freeholdets medlemmer virkede han for prædikende og fanatisk til tider og ingen der var i hoffet dengang, kunne have undgået at opdage de stridigheder der var mellem ham og Wilhelmina.
Og så for et år siden var han væk. Rygterne vil vide at han i tiden op til sin forsvinding talte meget om at tage på pilgrimsfærd, og om kaldet fra en højere magt der trak i ham.
Formodes ude for rækkevidde, da Wyrden har fundet en ny regent.

Eva-Jytte Lauersen – tidligere regent for Sommerhoffet.

Eva-Jytte var Porcelænsmaler på den Kongelige Porcelænsfabrik på Frederiksberg og var meget stolt at sit håndværk. I Løvfaldet var hun en glad ældre dame med masser af mod på livet. Hun kunne godt lide at tingene var på en bestemt måde, men havde altid et smil på læben og en latter i stemmen. Selvom hun var regent for sommer, hævede hun aldrig stemmen, men man var ikke i tvivl om når hun mente noget. Med sin særegne tøjstil og mangefarvede tørklæder der dækkede hendes lilla permanentede hår, var hun svær at overse. Hun talte sjældent om sin tid i Arcadia, medmindre hun fik en Fernet Branca for meget indenbords. Så talte hun til gengæld gerne i blomstrende vendinger om de fantastiske malerier hun som pensel havde været med til at kreere for sin Keeper.
Før Eva-Jytte forsvandt, havde flere af medlemmerne lagt mærke til at hun var blevet mere distræt og ofte talte med sig selv. Selvom dette var bekymrende, tillagde man det dog hendes alder. Da hun ikke dukkede op i over 14 dage, tog et par bekymrede medlemmer ud for at besøge hendes lejlighed på Frederiksberg. Her fandt man et pænt dækket bord, hvor der lå en halvspist bolle på en musemalet tallerken, kaffen var efterladt i koppen og tøjet i vaskemaskinen var muggent. Det var som om Eva-Jytte en morgen havde rejst sig og var gået ud af døren uden at se sig tilbage.
Formodes ude for rækkevidde, da Wyrden har fundet en ny regent.

Hermia Jensine Nielsen tidligere regent for Forårshoffet.

De isblå øjne og de blonde proptrækker krøller der kendetegnede den unge regent, kunne indikere at hun ville være nem at manipulere med, men når hun åbnede munden overvældede årtiers visdom enhver der kunne finde på at undervurdere hende. Selvom kroppen var den af et barns, så var der ingen tvivl om at sindet var meget ældre. Som hendes Keepers ynglings bog i Arcadia havde hun suget alt den viden til sig som hun var i stand til i løbet af de 50 år hun var fanget der. Hermia havde kun været ude af Arcadia i få timer da Wyrden valgte hende som ny regent og der sad hun i 4 år mens hendes krop indhentede det fortabte. Hun havde barnets optimistiske sind, men var alligevel en hård forhandler og udmærket i stand til at sætte sig i respekt. Hun arbejdede benhårdt for fællesskabet og fungerede ofte som mægler i strid.
Hermia forsvandt under forårets Præsentation af Æbler. Måske var det teenagenykkerne der slog til, men for første gang nogensinde, insisterede en siddende regent på at være den der gemte sine egne æbler i Hækken. Desværre kom hun aldrig tilbage og de resterende medlemmer af hoffet ledte efter hende hele natten, men fandt ingen spor udover den efterladte kurv med æbler, som hun aldrig gik gemt. Der gik næsten 6 måneder inden Wyrden endelig valgte en der var værdig.
Flere af de faste medlemmer af Hækpatruljen sværger at de ved lejlighed kan høre latter fra en ung pige i Hækken.

Vigtige spiller karakterer:

Freeholdets regenter:

Enkefrue Høgh –  Regent af efteråret (Camilla Lorenz)

Selvom Enkefrue Høgh ligner en gammel sød dame, skal man ikke tage fejl af hendes venlige smil. Hun er darkling og stålfast del af efteråret, og er på ingen måde bange for at indgyde frygt i folk. 

Hun arbejder som gymnasielærer og har gjort det siden hun kom ud af hækken i august ‘87. Og selvom hun leder med hård, men kærlig hånd, så lytter hun til alle.  Enkefruen er meget interesseret i to ting: At snakke og hjælpe folk med at konfronterer deres frygt, og at holde Løvfaldet sikkert, ved at skaffe viden om feernes våben og magi, så det kan bruges mod dem.

Der er ikke så mange der bliver lukket ind bag hendes facade, men det er dog velkendt i freeholdet at hun ikke bryder sig om folk der ikke har ordentlig takt og tone, eller tiltaler hende på andre måder end: Enkefrue Høgh eller Efterårsregent Høgh. 

Rygterne siger at hun var i et kæmpestort bibliotek i Arcadia, nogen vil tolke at det er der hun har sin store viden fra, andre vil sige at det var der hun blev så kedelig og konservativ. Uanset hvad så gør hun tingene på sin egen uransagelige måder.

Hun blev regent i start oktober ‘87, efter at den tidligere regent, Ernest Skougaard, tog på goblin marked i hækken, og forsvandt. Han var væk en uges tid før folk begyndte at lede efter ham, da han ofte tog på lange ture. Denne gang dukkede han dog ikke op igen, og da en krone begyndte at vokse på Enkefrue Høghs hoved, vidste hele freeholdet at der var sket noget med Ernest. 

Ronni Peder Hansen – Regent af sommer (Emil Johanson)

Forskellene mellem sommers tidligere regent Eva-Jytte og Ronni kan virke som nat og dag. Nogle vil mene Ronni er et simpelt brokhoved, nogle vil måske mene han overhovedet ikke fortjener sin plads. Ikke desto mindre begyndte en krone af vokse ud på hans horn lidt efter lidt efter Eva-Jytte forsvandt. Hvilket er ca 1 års tid siden.

Ronni har fortsat sit arbejde fra før han blev taget ind i Arcadia, nemlig møbelsnedker. Hvilket er kommet ham selv til gode flere gange når hans temperament er løbet af med ham og det er gået ud over inventaret fra Løvfaldet. Ronni er dog meget sjældent voldelig overfor Changelings. Få undtagelser kan være venlige slåskampe, provokation eller at man har gjort noget der (ifølge Ronni) ikke kan tilgives.

Selvom Ronni kan brokke sig over en masse ting, taler han meget sjældent omkring personlige ting. Et par måneder inden Wyrden valgte ham som den nye regent var det dog tydeligt for alle der brugte tid i Løvfaldet, at han brød op med sin kone og af dette brud på ingen måde var pænt.

Ronni har altid været god til at tage med ind i hækken og hjælpe hvor han kan, siden han er blevet regent er han begyndt se skader og tab som personlige fejltagelser, hvilket har givet ham nogle slag på hans sindstilstand.

Charlotte Christensen – Taktisk regent af Sommer (Mathilde Weien Jensen)

Charlotte er temperamentsfuld. Det kan alle mærke, men hun kæmper hårdt for ikke at lade det påvirke hendes beslutninger. Hverken som regent eller medlem af Freeholdet. Hun arbejder hårdt på at holde hovedet koldt og tage overvejede beslutninger men har tit højt stemmeleje og ikke meget tålmodighed for diskussion uden aktion. 

Charlotte er pålidelig, og forventer det samme af andre. Hun følger reglerne til punkt og prikke, så længe de ikke går imod hendes retfærdighedssans. Hun kæmper for det hun tror på, arbejder ud fra bogen og mener reglerne skal følges for vores fælles bedste. Regler er ikke til for at blive brudt, men for at blive fulgt – men reglerne kan ændres hvis de viser sig at gå imod alles bedste. Hvis du bryder en regel, har du kun hjulpet dig selv, men hvis du ændrer en regel har du hjulpet alle. 

Hun ser ‘regelbrydere’ som værende til fare for Freeholdet og slår hårdt ned på det hvis hun føler det bliver gjort uden tanke for andre. 

Charlotte har beholdt sit mondæne arbejde som politibetjent, og ser det som en forlængelse af sit ansvar som taktisk regent. Hun har aflagt et løfte til sig selv om beskytte og ikke gøre skade. Det gælder både for andre changelings og mondæne. Hun lever meget i begge verdener og prøver sit bedste på at opretholde en balance mellem dem. 

Iben Beate Munch – Regent af Vinter (Cille Lock Jensen)

Iben er en regent der sætter en ære i omhu. Forhastede beslutninger og kortsigtede løsninger bliver mødt med stilhed og skuffelse fra hendes side, og hun vil altid opfordre sit hof til at tænke på længere sigt end her og nu. Hun er hård og konsekvent, men retfærdig. I hvert fald overfor de der har valgt side.

For omkring et år siden var Iben på femte år bare en hårdtarbejdende rengøringsassistent, som var opgivende bitter på verden over det hun havde mistet. Men alt ændrede sig meget hurtigt for hende. Hun blev en del af et Motley, en sammenslutning der ikke ligefrem virkede oplagt, og kort efter forsvandt Fader Andersen, og kronen voksede frem på Ibens hoved.

Balancen mellem sæsonerne er vigtig for Vinter regenten, og derfor gør Iben meget ud af at have et respektfuldt forhold til de andre regenter, men hun er ikke bange for at forsvare sit hof når det er nødvendigt.

Iben gør sit bedste for at være imødekommende og medfølende overfor folk, særligt de som er i sorg, men har så absolut en iskold side, som kan opleves hvis man udvider mangel på respekt, illoyalitet eller sætter Freeholdet i fare.

Hofløse står for Iben som en kæmpe trussel mod Freeholdets sikkerhed, og hendes modvilje mod disse er ingen hemmelighed. Under seneste vinter regeringsperiode, som også var hendes første, udstedte hun sågar ordrer om konstant opsyn med en hofløs, advarede mod at indgå eder med disse, og der går rygter om at hun ønskede helt at forbyde Hofløse i sin nærhed.

Asta Quist – Regent for Forår (Nicola Larsen)

Asta er en ung kvinde der ved hvordan det er at kæmpe for at være hovedrollen i sin egen historie og som hun plejer at sige ”du skriver selv din egen slutning” noget som er meget vigtigt for hende. Hendes blik bliver fjernt hvis du prøver at tale om Arcadia med hende og hendes svar bliver ikke sagt på den sædvanlige poetiske måde.

Asta har altid haft passion for at skrive, både før, under og især efter Arcadia, det er denne passion der fik hende til at komme videre efter hun kom ud og det er også den hun mener var årsag til, at forårs kronen begyndte at gro på hende allerede da hun trådte ud af hækken.

Som regent er det vigtigt for hende at der skal være plads til lidelse, sorg, frygt, vrede, de forfærdelige oplevelser og livsændrede begivenheder der kan få en til at glemme hvem man er. De ting kan ikke ændres, for det er det de Sande Feer gør ved changelings. MEN de ting skal ikke holde én nede. Så man skal forsætte fremad og skabe det liv man vil have og finde sin passion og ikke lade De Sande vinde. Noget der er vigtigt for hende som regent af forår, er at få folk til at forstå, at selvom du ikke selv er en del af forår er det vigtigt at du har den passion der skal være for at fylde tomrummet som Arcadia efterlader.

Hun er kendt for at lytte til andres oplevelser og fortællinger, og bruge dette som inspiration hvis hun får lov. Og nogle gange kan hun selv forsvinde så meget ind i sine historier, at det næsten er som om hun forsvinder tilbage til Arcadia.