februar 28, 2020

Kamp

KP

Dine KP er baseret på din stamina, og alle har en KP grundværdi på 5. Dette er mængden af kropspoint, du har, før du sætter minimum 1 i stamina. De fleste karakterer har fra 6-10 KP, men evner og andet kan hjælpe til at forhøje denne (skemaet kan ses inde på regelsiden).

Til kamp bruges flydende KP. Dette betyder at hvis du eksempelvis har 8 KP og bliver ramt i armen for 2 skade og benet for 3 skade, så trækker du den samlede skade på 5, fra din KP pulje og har derfor kun 3 KP tilbage.

Når du når 0 KP eller derunder, så falder din karakter bevidstløs om. Din karakter stabiliserer dog på 0 KP, så hvis du får mere i skade end det, så går du ikke i minus.

Hvis du er på 0 KP og bliver helbredt så du kommer op på 1 KP eller derover, så vågner din karakter igen, men har det nok ekstremt skidt i en periode derefter. Rollespil at du har fået en royal røvfuld og nok lige skal komme ovenpå igen inden du kaster dig ud i nye eventyr.

Panser

Panser er udstyr eller magiske effekter som beskytter dig imod skade. Panser gør simpelthen at du trækker din panserværdi fra den skade som du modtager. Så hvis du bliver ramt af et angreb som giver 3 i skade, men du har en panserværdi på 1, så vil du kun tage 2 i skade.

Hvis din panserværdi er lig med eller højere end skaden du modtager, så vil du altid minimum tage 1 i skade.

Bemærk at nogle magiske effekter og ting kan ignorere din panserværdi; Alvorlig skade, Rent jern, Koldsmedet jern og skade fra Kontrakter vil altid ignorere din panserværdi.

Skade

Den skade du kan give i nærkamp bliver beregnet ud fra din Kampværdi og det våben som du bruger i kamp.
Nærkampsvåbens skade bliver beregnet ud fra følgende:

Små våben (Knive, knuste flasker, knojern, brosten, køller osv) giver +1 i skade. Små våben er som tommelfingerregel våben der er kortere end din underarm.
Større våben (Økser, sværd, spyd, muggert osv) giver +2 i skade. Større våben er som tommelfingerregel våben der er længere end din underarm.

Når du skal slås ligger du din egen basisskade, sammen med våbnets skade. Så hvis du eksempelvis har 4 i Kampværdi, så har du en basisskade på 3. Hvis du så tager en kniv og angriber med denne, så vil du får +1 til skaden og kommer op på at give 4 i skade ved hvert angreb du laver.
Bemærk dog at der findes Kontrakter og andre magiske effekter som kan gøre at våben giver mere i skade.

Alvorlig Skade

I Changeling verdenen findes der magiske objekter, væsner, eller Kontrakter som kan give det som kaldes Alvorlig skade. Alvorlig skade betyder at den skade du får, ikke kan ignoreres med Panser og gør at du ikke kan helbrede skaden ved naturlig hvile. Hvis du bliver skadet af Alvorlig Skade, så skal du helbredes med magiske effekter, som eksempelvis Kontrakter.

Bemærk at selvom du bliver slået ned på 0 KP på grund af Alvorlig skade, så er du ikke automatisk død. Det vil dog kræve betydeligt stærkere Kontrakter at vække dig igen.

Nævekamp

Det er muligt at tage en slåskamp uden brug af våben. Dette bliver gjort ved at parterne som skal slås sammenligner deres Kampværdi. Den med højest kampværdi vinder slåskampen.
Hvis der er flere som slår sig sammen imod en anden person, eller hvis det er to grupper som slås imod hinanden, så ligger man blot sine kamptal sammen.

Slåskampen skal rollespilles, men i styrer selv hvordan i vil slås og hvordan i når til udfaldet af kampen.

Normalt, så giver en god slåskamp uden våben ikke noget i skade til nogle af parterne, men hvis en af parterne har mere end 5 højere i Kamptal end modstanderen, så vil kampen normalt blive afsluttet med en hurtig knockout og den med lavest kamptal vil tage 1 i skade.

Død

Når du kommer ned på 0 KP eller derunder, så vil du ikke automatisk være død, men blot bevidstløs. For at slå en spiller ihjel, så skal der aktivt være en person som går over til din livløse krop og siger enten ”Spillerdrab” eller ”Karakterdrab”. Først derefter vil din karakter være definitivt ude af spillet og du skal kontakte arrangørerne for at finde ud af hvad der skal ske derefter.

Bemærk; at slå en anden Changeling ihjel vil have dramatiske konsekvenser, ikke kun for din karakters Clarity, men også for Wyrden omkring og i karakteren, så gør det med stor omtanke for din karakters fremtidige spil. Hvis du er i tvivl om der er andre udveje, så er du altid velkommen til at tage kontakt til arrangørerne for at tage en dialog omkring dine muligheder.